enclosed shoes from MaiVieDeMonat on Vimeo.
I INHABIT A SPACE BETWEEN HAPPINESS AND DEPRESSION. A BRILLIANT SPACE

Lucid
Jeg drømmer lucide drømme. Jeg drømmer vildt og springer dybt. Jeg stønner efter vejret og arbejder mod mine lungers kraft. Ingen skal bestemme over mig. Ingen. Jeg er fri i min egen strøm. Bundet på hænder og på fødder. Bevæger jeg mig derhen, hvor jeg vil. Lige der. Netop lige der. Jeg er fri. Jeg smiler bredt og springer endnu en gang. Hopper hen mod kanten med samlede ben og lukkede arme. Springer. Springer endnu en gang. Hvem samler mig op? Ingen. Der findes ingen med en sådan kraft. Jeg kæmper mod tyngdekraften. Bliver blå på albuer og knæ. Det pynter på min blege krop. Blåt på hvidt. Hvidt på blåt. Står jeg dér igen og kigger ned. Tremor over hele kroppen. Synet. Synet af frihed. Jeg ånder dybt. Venter ikke på brystkassens svar. Jeg springer atter en gang lige i favnen på det, der venter. Overraskelsen. Ingen ved, hvad det næste er. Hvem der kommer, hvem der bliver, hvem der går. Frihed. Jeg lander hårdt denne gang. Forkert vinkel. Det bliver ordentligt blåt. Næsten sort. Jeg ler stille for mig selv. Er dét det folk kalder skræk? Har jeg formået at forskrække mig selv? Jeg kaster mig hurtigere op, end jeg nogensinde har gjort. Ignorere let smerten bag sternum. Rebet om skindebenene krasser rødt. Det gør intet. Snart er jeg fri igen. Jeg kaster mig en sidste gang.